2021
Juleaften fylder landets ældste virksomhed 117 år
Juleaften i år er det 117 år siden, handelsvirksomheden Valdemar Lützen blev grundlagt. Det begyndte med byggematerialer og kul, men virksomheden tilpassede sig med tiden de varer, der var efterspørgsel på. Mange mennesker har naturligvis arbejdet i virksomheden – en hel del af dem i mere end halvtreds år.
I 1904 grundlagde Valdemar Lützen handelsvirksomheden Valdemar Lützen A/S i Öströms fabrik, hvor han solgte byggematerialer og kul. Det var begyndelsen på handelsvirksomheden Valdemar Lützen, som i dag ligger på Skálatrøð. Valdemar ændrede vareudvalget efter behov. Han købte også skibe, der sejlede med last til hans egen virksomhed og med anden last til Færøerne fra udlandet.
Det første skib, han købte, var "Forælders Minde" fra Danmark. Senere blev skibet solgt, og Valdemar Lützen lod skonnerten "Sjey Systrar" bygge, som Andrias á Høvdanum fra Strendur førte. "Sjey Systrar" fragtede ikke kun last til Færøerne, men sejlede også med eksportlast til Middelhavslandene.
Ud over dette skib havde Valdemar Lützen også en lille lossejagt, der hed "Diddan". Hun sejlede med last rundt om øerne, men blev også brugt som lossefartøj i Tórshavn, når store fragtskibe ikke kunne lægge til der.
Årene fra 1930 og frem
I 1930 udvidede Valdemar Lützen igen sin virksomhed ved at oprette et frysehus i Öströms fabrik. Det var omkring den tid, hvor skibene gik over til isfiskeri, men derudover kunne husholdninger også leje opbevaringsplads til madvarer. Da isfiskeriet i 1948-49 blev lagt om til saltfiskeri, blev frysehuset lukket.
Omkring samme tid som frysehuset lå i Rættará, købte Valdemar Lützen en sandbåd sammen med Niels í Heiðunum. Sandbåden hed "Slúkur", og Niels førte den selv. Han lossede sandet på et lager i Rættará, hvorfra sandet dengang blev solgt til husbyggeri og andet. Under Anden Verdenskrig blev "Slúkur" solgt til Island.
I årene 1925-1947 solgte Valdemar Lützen også olie og petroleum for Esso, men da Esso i 1947 omlagde sin forretning, så selskabet solgte direkte her, holdt Valdemar op med at sælge olie og petroleum.
Valdemar Lützen lejede store skibe fra udlandet til at komme med byggematerialer og kullast et par gange om året. Dengang var fragtraten så lav, at Valdemar solgte alle skibene og i stedet importerede varer med disse store skibe. Kullene blev losset op i store kurve og derefter kørt i trillebør på lager. Det foregik fra "Høgu Kai", som var blevet anlagt ved "Skeiva Pakkhús" til samme formål. Det krævede mange arbejdsfolk, omkring 15-20 mand.
Begyndte med en værktøjsforretning
I 1952 blev handelsvirksomheden igen omlagt. Anni Lützen oprettede en lille husholdningsafdeling på Bryggjubakki. Da Valdemar Lützen den yngre, Valdemar Lützens sønnesøn, kom tilbage efter endt uddannelse i Holbæk og Newcastle, købte virksomheden Heinesens tøjforretning i Vágsbotnur (hvor Miðlahúsið i dag lejer sig ind hos Valdemar Lützen). Her åbnede virksomheden en værktøjsforretning, som Valdemar Lützen den yngre var leder af. I begyndelsen af 1960'erne udvidede Valdemar Lützen (den yngre) værktøjsforretningen, så etagerne i Vágsbotnur blev taget i brug: værktøj på første etage og husholdningsartikler på anden etage.
Sådan gik det i forretningsejendommen i Vágsbotnur indtil midten af 1980'erne, da det blev besluttet at flytte værktøjsforretningen ud på Skálatrøð, så værktøj og byggematerialer nu var samlet ét sted i det nye byggemarked på Skálatrøð. Da værktøjsafdelingen blev flyttet fra Vágsbotnur ud på Skálatrøð, gav Valdemar den yngre slip på sit livsværk, for han ville ikke flytte fra forretningsejendommen i Vágsbotnur. Det betød, at husholdningsafdelingen blev udvidet til begge etager – og det lykkedes godt.
